At stifte bekendtskab med intervaltræning er en rigtig god idé, hvis du gerne vil forbedre dine sportslige resultater, eller for alvor gerne vil have opbygget en god kondition. At træne i intervaller har nemlig en enormt positiv indvirkning på din maksimale iltoptagelse, og dermed også dit kondital.
Intervaltræning kan varieres i det uendelige – det er kun fantasien der sætter grænser. Vigtigst er det, at du tilpasser træningen din nuværende træningstilstand, så du undgår at belaste dine sener, dine led og dine muskler ved en for voldsom intensitet. Du kan vælge at fastlægge din intervaltræning efter et på forhånd bestemt tidsskema eller at udføre det spontant alt efter hvilke forhold du træner under. Eksempelvis kan du indoperere intervaltræning i en løbetur i et kuperet terræn, hvor bakker eller trapper kan anvendes som intervaller. Netop denne form for fartleg kan give træningen variation og skabe et element af uforudsigelighed.
Du kan finde mange forskellige programmer, der kan inspirere dig til at prøve kræfter med intervaltræning. Programmerne skal dog ses som inspiration til hvordan et træningsforløb eller et træningspas kan tilrettelægges. Det er nemlig vigtigt at du selv tilpasser programmerne, således at de motiverer dig mest muligt i din daglige intervaltræning. Vi er alle forskellige og finder udfordringer i vores træning på forskellige måder, og netop derfor kan intervaltræning anvendes til at tilrettelægge et træningspas eller træningsforløb, som passer til lige netop dine behov.
I al sin enkelthed, handler intervaltræning om, at du i din træning veksler mellem arbejde og hvile / lettere arbejde. Intervaltræning kan derfor dække over alle former for intensitet i træningen fra 0 til 100 % af maksimal intensitet. Du kan vælge at regulere på flere forskellige ting, når du beslutter dig for, hvordan din intervaltræning skal opbygges:
1. Arbejdsbelastningen – hvor hårdt et arbejde skal der udføres i arbejdsperioderne?
2. Længden på arbejdsperioderne – hvor længe skal hvert interval vare?
3. Pauserne – hvile eller lettere aktivitet?
4. Længden på hvileperioderne – hvor længe skal hver pause vare?
5. Antallet af intervaller – hvor mange gentagelser skal der gennemføres?
Som punkterne viser, er der altså mange muligheder for at variere din intervaltræning. Du kan eksempelvis opnå et træningspas på 18 minutter ved at træne i intervallerne 2 minutters arbejde efterfulgt af 1 minuts pause og gentage det 6 gange. Andre har gode erfaringer med også at variere de forskellige faktorer inden for et træningspas – prøv eksempelvis pyramide- eller trappetræning. Ved pyramidetræning øger du under den første del af passet varigheden af hvert enkelt interval eller arbejdsbelastningen, mens du i den sidste del mindsker varigheden af intervallet eller arbejdsbelastningen. Trappetræning indebærer at varigheden af intervallerne eller arbejdsbelastningen ved hvert enkelt interval øges gradvist gennem træningspasset.
Uanset hvordan du gør intervaltræning til en del af din daglige træning, vil du hurtigt kunne mærke en forbedring, der kan motivere dig mod et aktivt liv. God træning (intervaltræning) ! 