Sådan laver du hjemmesider til mobiltelefoner

De fleste mobiltelefoner kan gå på internettet i dag. Efterhånden som smartphones, iPhones og andre internettelefoner bliver mere populære, er det vigtigt, at din hjemmeside er optimeret til mobiltelefoner. Hvis ikke går du glip af utrolig meget relevant trafik. I denne artikel ser vi nærmere på hvordan du kommer i gang med at tilpasse din hjemmeside til mobiltelefoner.

Forskelle du skal kende

Internet med mobilen via 3G og trådløse netværk er ikke længere forbeholdt nørder og forretningsfolk. I dag kan stort set alle mobiltelefoner gå på internettet, og det betyder du kan få problemer, hvis du ikke har tilpasset din hjemmeside til mobiltelefoner. Du kan heldigvis nå det endnu.

Der er et par grundlæggende forskelle mellem den måde en hjemmeside vises på en mobiltelefon, i forhold til en computer. Den første og mest åbenlyse forskel er skærmstørrelsen. I dag er opløsningen på computerskærme over 1280×1024 pixels eller over. Til sammenligning måler skærmen på en iPhone 3GS kun 480 x 320 pixels.

Da 3G har været langsommere, end det er i dag, har billeder også spillet en stor rolle. Da mobilt internet var i sin spæde opstartsfase var internettet langsomt, og det betød, at billeder også loadede langsomt. Det problem er imidlertid ved at være forældet, da internet via 3G i dag er næsten ligeså hurtigt som traditionelt bredbånd. Der er dog stadig uhensigtsmæssigt at bruge for mange billeder, når du din skærmplads er begrænset.

Navigationen på hjemmesiden spiller også en stor rolle, hvis din hjemmeside skal fungere optimalt på en mobiltelefon. En bruger som besøger din hjemmeside med en mobiltelefon har ingen mus. Derfor tager det meget længere tid at navigere på siden. Samtidig er de fleste mobiltelefoner indrettet sådan, at hver del af din hjemmeside skal indlæses som en helt ny side. Det vil sige, at du har en stor interesse i at fokusere indholdet på så lidt plads som muligt, så dine besøgende ikke behøver fokusere på andet, end det billede de kan se på skærmen.

Kend dine besøgende

Du skal kende dine besøgende for at finde ud af, om det relevant for dig at optimere din hjemmeside til mobiltelefoner. Hvis din side er sat op med Google Analytics kan du hurtigt finde ud af, hvor stort behovet er. Google Analytics kan nemlig vise dig hvilke og hvor mange besøg du får, fra hvilke mobiltelefoner. Mange cms løsninger hjælper også med denne type statistik hvis du ikke har Analytics installeret, så hør eventuelt din cms system udbyder eller webmaster om dette.

Men uanset om du har mange besøgende som bruger mobiltelefon eller ej, er der sund fornuft i at sørge for, at oplevelsen på mobilen bliver så god som mulig. Det kan du gøre ved at køre din side gennem W3C validator, og rette de fejl, du får. Du skal ikke koncentrere dig om at rette alle fejlene, for det er stort set umuligt. Du skal koncentrere dig om det store helhedsbillede.

Der er dog ingen tvivl om, at optimering af hjemmesider til mobiltelefoner bliver vigtigere og vigtigere. Og endnu vigtigere er det, at du har føling med, hvor dine besøg kommer fra, og hvordan du kan forbedre oplevelsen for dine besøgende.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *